Sagde doktoren! : gammel læges pejling af ny tid

Hvis det havde stået til Tage Voss alene, da han som ung skulle vælge erhverv, var det blevet journalistikken. Han ville have været en pryd for denne stand! -sagde doktoren bliver nok det nærmeste, vi fra hans flittige pen kommer en egentlig erindringsbog. I den hidtidige og omfattende produktion høster han meget fra sine erfaringer i sundhedsvæsenet, men man støder sjældent på ordet "jeg". Det gælder faktisk også her, selv om vi følger den unge Voss fra studentertiden under krigen og gennem den hierarkiske lægeverden på forskellige hospitaler i Kbh. og provinsen. Stærkt står naturligt nok det, som Voss kalder "sine stjernestunder", nemlig tiden på Christiansø, mens tiden som fængselslæge afspejles i nogle kapitler, hvor Voss kommer til udtryk, som vi kender ham: Som den skarpe samfundsdebattør i et samfund, der prøver at udbedre sociale forsømmelser med lægelig behandling, og hvor lægerne i øvrigt har kapituleret overfor patienternes medicinkrav. Voss har engang prøvet at få en af sine debatbøger forbudt af Kongens Foged! Det vil næppe ske igen, men der er vægtig ammunition i Voss' beskrivelser af såvel narkobekæmpelse, druk, alternativ behandling og det syge behandlersamfund i det hele taget. Sproget er flot! Rigtig flot. Men det skulle ikke undre mig, om Voss endnu engang bliver beskyldt for at være en populistisk demagog Til det vil jeg blot sige, at meget af det, der var kættersk tankegang, da Voss lancerede det i 60'erne og 70'erne, idag er god latin!.

Læs hele vurderingen