Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Se, se, sommersne! : rim og remser om året og årstiderne


Beskrivelse


Billedbog. Rim og og remser om månederne og årstidernes skiften med humoristiske og farverige illustrationer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lene Kristiansen

d. 18. dec. 2018

Hartmann / Karrebæk har lavet en ny rim og remsebog. De har forladt crazy / nonsensstilen og har i denne taget udgangspunkt i noget så konkret som månederne og årstidernes skiften. Detafspejler sig både i Nils Hartmanns rim, der er beskrivende og identificerbare, og i Dorte Karrebæks illustrationer, som holdes fast på emnet, er mere kontante og knapt så sprudlende og vanvittige,som vi er vant til. Hvert opslag dækker en mÅned. Der er to rim, et for måneden og et for årstiden på venstresiden, adskilt af en mindre illustration, og på højresiden i en prikket ramme, Karrebæksfortolkning. Rimene er enkle uden de store udfordringer: »Januar er mørk og lang / Kom og syng en vintersang / Af med støvler, af med hue / Tør din næse, du har snue.« Men Karrebæk får givet ordeneliv og får løftet dem over det banale med sine humoristiske og skæve indfald. Hun er en uforlignelig illustrator, som kan formidle både varme og humor til såvel børn som voksne. Kort sagt, Se, se,sommersne! er nok detman kan betegne som en født klassiker, også på trods af, at Nils Hartmanns ikke er nogen fornyende digter. Rim & remse-bøger er i høj kurs, og denne er tillige anderledes endde eksisterende. Som til Alle børns citroner er der lavet en plakat til bogen. Den viser ligesom bogens første opslag årets 'hjul', med en tegning i hjulets kant til hver måned.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Successen fra Alle børns citroner (94/25) følges her op med endnu en samling rim og digte for børn inden og omkring skolestarten. Denne gang er det overordnede tema årets gang og årstidernesskiften og de aktiviteter og hændelser, der hører til de enkelte måneder. Hver måned har sit opslag med to digte på v-siden i en åben typografi suppleret med en vignet, der ofte fører over til detstore billede i enkel ramme på h-siden. Et indledende digt om hele året er raffineret sammensat af første linie fra hvert månedsvers, så det både bliver indholdsfortegnelse og et selvstændigt rimetvers om hele året. Ellers er indholdet i de enkelte strofer uden de helt store overraskelser - hverken i sprog og formulering med parvise rim eller i indhold og motiver. De er lidt forudsigelige,så det denne gang er mere Poul Kjøller end Halfdan Rasmussen. Skønt mere spræl i illustrationerne er der også her anderledes ro end så ofte før hos Karrebæk. Mange angiver mere stemning endhændelse. Men enkelte erganske simpelt genialt fabulerende med overraskende sammenstillinger af tilsyneladende indbyrdes helt fremmede enkeltelementer. Det er en hyggelig og rar bog til samvær ogsamtale efter opog billedlæsning.


Dansk audiologopædi

Årg. 31, nr. 2 (1995)

af

af

Karen Margrete Severinsen

Årg. 31, nr. 2 (1995)