Bøger / faglitteratur

Sengelæsning for haveelskere : ingen grund til at gå i haven, bare slap af og læs


Beskrivelse


Historier, citater og tegninger om alle tænkelige og utænkelige haverelaterede emner - nyslået græs, æbletræer, muldvarpe, dræbersnegle, nabokrig, flagdage mm.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2013

af

af

Mette Fersum

d. 17. okt. 2013

En bog til dem, der har lyst til at læse om havelivet hjemme i stolen med et glas rødvin til, eller som godnatlæsning.

Forfatterne har lejet et gammelt bondehus på Østmøn, og det er herfra de skriver. Bogen er et stort sammensurium af nye tekster, omskrevne tekster, citater fra dyrebøger, gamle klassikere, tegninger og vignetter. En slags dagbog over havelivets mange glæder. Det er absolut ingen praktisk bog om stauder og beskæring, men lystlæsning om nyslået græs, pindsvin, stæren, snevejr, regnorme, rådyr der ødelægger roser, frugttræer og fasaner. Det handler om insekter i haven, bl.a. skumcikade, tudsetæge og fårekyllinger. Man kan få anvisning på glatførebekæmpelse, og hvordan man skal dosere helt korrekt med 15 gram grus pr. kvm., eller viden om forskellige slags snekrystaller og Kjørmes-Knud, oversigt over flagdage og myrer. Her er sange af Jeppe Aakjær, Helge Rode og Holger Drachmann. Her er tekster af H.C. Andersen, J.P. Jacobsen m.fl. Man bliver glad og endda klogere af at læse i denne havebog, fuld af vellyst og og liv.

Bogen minder mig om Naturdagbog af en engelsk dame år 1906 : Edith Holdens dagbog skildrer i tekst og tegninger årets gang gennem det engelske landskab, 2011 (3.udg.).

En utrolig livsbekræftende havebog fyldt med historier, og viden om alt hvad der har med have at gøre. Den er skrevet med kærlighed til naturen. Det eneste minus er, at teksten er skrevet meget småt, og alt er komprimeret, så det gør det vanskeligt at læse for meget af gangen.


Politiken

d. 22. maj 2014

af

af

Søren Ryge Petersen

d. 22. maj 2014