Sidste rejsebrev og Drømmetab : digte

Veloplagte og muntre digte med snert fra den prisbelønnede islandske forfatter Gyrðir Elíasson. For interesserede i islandsk og skandinavisk samtidslyrik.

Gyrðir Elíasson er først for nylig introduceret med sin lyrik på dansk med Nogle almindelige ord om solens afkøling. Her vokser ingen citrontræer, der nu følges op med endnu en dobbeltdigtsamling. De rummer begge relativt korte og mellemlange digte i prosalyrisk form. Nogle afrundede med små pointer - andre mere abrupte og med lidt barok humor: "I min tid/var alle digtere/ som var værd art snakke om/syfilitiske. Efterhånden/er de bare/(mere eller mindre)/cyviliserede//"Nogle almindelige ord om solens afkølingHer vokser ingen citrontræer.

GEs lyrik er spændstig og skriver på skift betragtende, ironisk og fantasifuldt. Alvor veksler med næsten drillende munterhed, der udfordrer læserens forventning. GE skriver både dybsindigt og skifter til det hverdagsagtige, uden at det virker stil- og sjælløst - iklædt en nærmest diabolsk underliggende humor: "Vi er med i en læsekreds. Vi læser de/dødes runeindskrifter, på slidte/gravsten på kirkegårde. (..) Vi/tager hen på en ny kirkegård hver måned/og med vores telefoner tager vi billeder,/som vi studerer på hyggelige/aftenmøder(..)Vi er/så glade for ikke at være døde(..)".

Eftertænksomheden og opmærksomheden finder man også hos norske Tomas Espedal. I Ny islandsk poesi rummer et udvalg af nyere islandske digtere.

Read the full assessment