Til en behagelig afveksling møder man i OJs opus nr. 41 hverken Brecht og Olsen, Simon Jorck eller den ret ulidelige playboy Adam Larck men ganske almindelige politifolk i en provinsby. De erikke supermænd og ser heller ikke ud som sådanne. En hætteklædt sexforbryder kaldet Skyggen hjemsøger gennem flere år en by i provinsen, uden at det lokale politi kan stille noget op, ogrejseholdet bliver ikke tilkaldt trods mord på stribe. En enkemand sætter sig for på egen hånd at finde sin kones morder, og hvad der mislykkes for kriminalpolitiet, lykkes for ham, efter at det ergået galt for en kvindelig dusørjæger, som også var på sporet. Personerne er rene skabeloner, og bogen, der virker noget træg i starten, bliver først spændende henimod finalen. Der er et par fiksedetailler i enkemandens opklaringsarbejde og en krølle på slutningen, men Skyggen er trods dens tilløb til en mere realistisk beskrivelse af politiarbejde end vanligt hos denne forfatter en af OJssvagere.