Bøger / faglitteratur

Slagtebænk Dybbøl : 18. april 1864


Beskrivelse


Dokumentarisk beretning om Danmarks krig mod to tyske stormagter, Prøjsen og Østrig i 1864 - om vejen til Dybbøl og det politiske spil i København og Berlin under krigen. Men først og fremmest om de soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter, der oplevede krigen og det blodige slag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2013

af

af

Else Marie Reedtz Cohen

d. 2. okt. 2013

Bogen er for historisk interesserede. Den er del af en ny serie Fag-let for unge og voksne læsesvage.

Letlæsningsudgave af Slagtebænk Dybbøl om slaget ved Dybbøl den 18. april. skrevet af historiker Tom Buk-Swienty. Sanne og Poul Holm har omskrevet den og lixtallet er 27 dvs. let. Den lægger sig fint op til originaludgaven i opbygningen. Kapitlerne har den samme rækkefølge. Tom Buk-Swientys bog er dygtig faglig formidling af baggrunden for krigen, Danmarks isolation i datidens Europa og slaget ved Dybbøl. Den er meget autentisk og dygtigt dokumenteret ved soldaterdagbøger, breve fra soldater, politikere og militærpersoner. Bogen er grum i sin skildring af de voldsomme handlinger og krigens gru. Bogen er medrivende, fordi den skildrer situationens alvor, personer i krigen og deres skæbner. Letlæsningsudgaven er spændende, den er grundig og medrivende læsning som originaludgaven. Bogen er læseværdig og spændende også i denne bearbejdede udgave. Det er virkeligt godt arbejde. Bogen har fine illustrationer. Der medfølger en udgave på mp3 indlæst af Emil Rørbye.

Ole Bygbjerg har skrevet en letlæsningsudgave for børn Krigen i 1864. Faglig læsning for læsesvage voksne er der ikke meget af.

Virkelig god omskrevet udgave af Slagtebænk Dybbøl. Den nye Fag-let-serie er meget velkommen som et nyt tilbud til unge og voksne læsesvage.