Bøger / faglitteratur

Zornig - vrede er mit mellemnavn


Beskrivelse


Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968), der driver konsulentfirma og bl.a. er formand for Børnerådet og foredragsholder om udsatte mennesker i Danmark, fortæller her, ud fra sine egne oplevelser om, hvordan vi som samfund svigter dem, der har mest brug for hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2013

af

af

Jytte Bræmer

d. 2. okt. 2013

Til læsesvage voksne i den bedste ende af skalaen. Lix-tallet er 22.

Fag-let er en ny serie fra forlaget, der med udgivelsen af 3 bøger vil tilbyde en række lette fagbøger for voksne. Den meget omtalte bog er helt omskrevet, så den består af enkle sætninger med en del direkte tale. Siderne er opsat med en stor åben skrift, inddelt i mindre overskuelige afsnit. Den er i sagens natur kraftigt forkortet og er holdt i forlæggets nøgterne tone. Noget af Zornigs særlige tone og skrivestil er dog gået tabt. Det lidt summariske handlingsforløb efterlader en lidt hurtig opremsning og manglende beskrivelse af den betydning, som de mange personer omkring Zornig har haft for hende. Men det er dog stadig et godt tilbud til målgruppen, der supplerer de efterhånden mange skønlitterære titler. Bogen er illustreret med et udvalg af de fotos, der findes i den oprindelige bog. Mp3-cd medfølger i plastlomme bag i bogen.

Kan sammenlignes med serien Lette klassikere.

Omskrevet letlæst udgave af Lisbeth Zornig Andersens meget omtalte bog med tilhørende mp3-fil.