Forfatteren udgav i 2002 sin første roman for voksne Hvor månen ligger - efter tidligere at have bevæget sig i flere andre genrer. I begge romaner skriver hun med baggrund i sine oplevelser som sundhedsplejerske i forskellige flygtningelejre. Kompositionen i den nye roman følger to spor: dels den unge Joli (Julie) i hendes arbejde som sygehjælper på et nødhospital i et u-land og dels hendes fars tilbageblik på begivenheder, der førte til familiens opløsning. Joli har svært ved at finde mening og retning i sit liv, hun dropper kæreste og uddannelse og har mange traumatiske oplevelser med sig fra sin barndom. En egoistisk mor, en svag far og en lillebror, der begik selvmord er tunge minder, som hun har svært ved at håndtere. I flygtningelejren oplever hun en virkelighed, som heller ikke er nem at forholde sig til, men der opstår dog positive venskaber, bl.a. med drengen Ismail. Der fortælles omstændeligt og noget tungt, men Jolis oplevelser gør indtryk, og skildringen af de barske og ulykkelige forhold virker overbevisende. Ved bogens slutning er Joli på vej væk fra lejren, om muligt endnu mere desillusioneret end da hun ankom. Forfatterens forsidefoto af småpiger, der henter vand, er med til at give et autentisk og selvoplevet præg.