I en række essays fortælles om den moderne evolutionsbiologi og dens forsøg på at forklare de levende organismers udviklingshistorie. Gould er selv fremtrædende forsker på området. Gennem enårrække har han bidraget til det amerikanske tidsskrift Natural History Magazine, og det er blandt disse videnskabsjournalisten Jørgen Steen Nielsen har foretaget et skønsomt udvalg. Gould's essayser både tankevækkende og velskrevne (og veloversatte), og udvalget giver et godt indblik i evolutionens mysterier og forskernes forsøg på at opstille forklaringsmodeller. Som de øvrige titler iserien er det en populærvidenskabelig fremstilling på et højt niveau, der nok henvender sig til ikkefagfolk, men hvor et vist forkendskab til terminologi og begrebsverden er nyttig ved læsningen.Desværre virker de begreber der forklares i den kortfattede ordliste lidt tilfældigt udvalgte. En bredere (men ikke derfor lettere tilgængelig) gennemgang af de ny-darwinistiske teorier finder mani Naturenshistoriefortællere, bind 2 (1987). Bogen giver de videnskabeligt interesserede lånere en mulighed for at få et indblik i et fascinerende forskningsområde.