Sonate en si mineur

"Goerner's tempo relationships remain judicious and unified, while themes are characterized with subtle yet telling contrast ... Goerner nails the notes, of course, yet presents both hands as equal partners, letting you hear a piano composition instead of a piano competition. I have no hesitation recommending such a satisfying and well-rounded Liszt program".

Read review

"Here's another remarkable young Liszt player for your consideration ... His newly recorded interpretation retains the earlier reading's extraordinary speed and lightness ... but with more color, carefully scaled dynamics, and stronger characterization all around. La Campanella is similarly fleet, flexible, and absolutely effortless here ... Even in a catalog that abounds with many superb recent Liszt sonata recordings, Grynyuk's ranks among the most persuasive I've heard ... A most impressive Liszt debut, not to be missed".

Read review

"Haiou Zhang plays Liszt with sympathy, affection, and technique to burn ... All in all, there's no denying Haiou Zhang's Lisztian potential, and if you can deal with Hänssler's slightly boomy sonics ... you'll certainly enjoy the best of what this young Chinese pianist has to offer here".

"Hans nye Liszt-soloplade er en bedrift. Den store h-mol sonate, et hovedværk i klaverlitteraturen, får en kolossal opbygning med et godt virtuost spil, som heldigvis ikke bliver hovedsagen".

Read review

"Russerens bud lyder som en mellemting mellem stumfilmmusik og en gammeldags klaverrulle. Men det gør den sonate næsten altid. Og faktisk stiller Marshev med masser af klarhed og musikalitet".

Read review

" Nærstuderingen af Liszt er vidunderlig fri for tunnelsyn, og kombineret med et teknisk overskud af de helt store får Hewitt sparket døren ind til musikken. Det slår ikke gnister hele vejen igennem, men i "Après une lecture de Dante" markerer Hewitt til sidst sit store format en ekstra gang".

Read review

"Hvis man har haft svært ved at komme ind under huden på Franz Liszt og hans virtuost-romantiske klavermusik, er der god hjælp af hente i en ny udgivelse, hvor den danske pianist Emil Gryesten, årgang 1985 ... spiller overbevisende og får den halve time lange sonate foldet klart ud. Der er efterfølgende flere bonusser ... Gryestens udgivelse et kærkomment tilskud i min samling, også fordi han i den medfølgende booklet selv giver en detaljeret og sober indføring i den musik, han spiller så brillant".

Read review

"Danske Emil Gryesten har spillet koncerter, siden han var 15, og debuterede i november fra konservatoriet i Aarhus ... Hans nye album fokuserer på Liszt, og det er overblikspræget og kontrolleret, hvad han præsterer i den halvtimelange sonate. Spektret fra lyrik til eksplosivitet forvaltes overbevisende ... og med Liszts arrangement af Isoldes Liebestod og en brillant La Campanella som afslutning er fire store hjerter fuldt fortjent".

Read review

"Canadiske Lucille Chungs Liszt-udgivelse er fantastisk interessant. Den er bygget specielt op med 9 korte stykker skrevet af Liszt til allersidst i livet - og slutter med 2 lange stykker fra midten af karrieren ... Chung spiller det hele med et præcist tørt anslag i en mørk poetisk tone, der overrumpler ... Det overraskende ved albummet er, hvor varieret hun kan præsentere Liszts sene særheder ... Og med alt det sjældne som ballast i hukommelsen får man så lov at opleve Chung fortolke de kendte romantiske stykker i et nyt lys".

Read review

"Marc-André Hamelin ... overbeviser atter om sin suveræne tekniske mesterklasse på denne udgivelse. Det fængslende ved hans spil er, at han aldrig bruger sin overmenneskelige teknik til rent blær, men altid leverer varen på musikkens egne præmisser og leverer øreåbnende fortolkninger, der afslører nyt og lader selv velkendte værker fremstå, som hørte man dem for første gang ... En uundværlig udgivelse for elskere af klavermusik".

Read review

"Vurdering: BBC music choice" - "Lazaridis gives a aupremely authiritative reading of the B minor Sonata, which is not only intensely committed but also deeply omaginative ... Lazaridis is equally commanding in the Paganini Studies ... Warmly recommended".

"Liszts store Klaversonate i h-mol er et skelsættende værk ... Den halsbrækkende opgave kræver totalt pianistisk overskud, og det har den virtuose Angela Hewitt naturligvis. Jeg synes bare ikke, hun er den mest oplagte musiker til opgaven ... På denne indspilning er det følelsesmæssige og dynamiske spænd simpelthen for normalt. Gang på gang savner man bid ... Bedre går det med de indadvendte Petrarca-Sonetter, tre poetiske satser, hvis lyriske stil er vand på Angela Hewitts mølle".

"Vurdering: Tipp" - "Bewunderswerte Interpretationsleistung".

"Alongside some more substantial works sit neat renditions of Liszt's miniatures. Sometimes Chung's interpretations feel too literal, but they are well-played".

"Joseph Moog lotet das Fantastische, den stellenweise improvisiert wirkenden Charakter der h-Moll-Sonate aus ohne jeden Hauch von Gewolltheit oder Übertreibung. Überzeugend ... Immer hat er die Dramaturgie der Werke im Blick, gerade seinen kurzen Pointierungen machen die Musik in all ihren Facetten transparent. Dies ist kein prahlerischer, sondern ein durch und durch musikalischer Liszt".

"Heaven and Hell are given their celestial and infernal dues through warm tone and rampant virtuosity, but through it all a voice is singing ... While Moog's technique is equal to all the music's demands, I was as much impressed by his quiet playing and the superb, I would even say 'heavenly' balance here of his chords ... Moog is one of the few pianists ... who realise the emotional value of ... the very nature of a fugue ... This tension between texture and volume produces far more excitement than any sheer noise can. The final 'Czardas obstinée' ... is terrific".

"Angelich's entry into the Liszt is cool and measured, with passagework of Chopinesque delicacy, and we wait a fill eight minutes before there's any hint of passion ... When he tackles Kreisleriana in the same way, you realise the limitations of this approach ... The first Chopin etude is silky, the second offers proof that Angelich can indeed do passion. It's just a pity that with the big works he chooses not to".

"Denn hier ist Virtuosität niemals Selbstzweck, sonder häufig Ausdruck eines enfesselten Lebensgefühl ... Vogt spielt diese Stellen häufig wie mit angezogener Handbremse. Dies ist schade, da er anderseits die lyrischen Seitenthemen mit hoher Klangkultur zum Singen bringt".

"Jo større de pianistiske udfordringer er, desto bedre, så på mange måder er han den født Liszt-pianist ... Men i længden virker Boris Berezovskys klaverspil demonstrativt og instrumentelt ... I stedet for at dvæle ved de lyriske passager haster han videre til næste dramatiske højdepunkt. Det giver i de bedste øjeblikke en åndeløs effekt, der fører musikken fremad, men for ofte efterlader Berezovsky et forjaget eller koldt indtryk".

"Two features are paramount in this marvellous recital: a feeling for form, and some of the most sheerly beautiful piano tone I've heard in a long while ... Add to this a supreme technical virtuosity, not least in Grynyuk's multiple shades of dynamics between p and ppp, and we find here an artist to rank with the very best".

"Grosvenor conjures a brand of full and rounded keyboard sonority different from that of many of his contemporaries, and recalls the giants of an earlier generation (Busoni, for instance, or Josef Lhévinne) ... [His] interpretations seem to take us close to the essence of the music itself, and to the legendary playing style it sprang from ... Gorgeous playing of the Ave Maria transcription rounds out a generously filled programme".

"There's not a trace in this recital of Liszt's philosophical depth, but once you get beyind the self-regarding aspects of the exercise there's plenty to admire. Sony's sound is fantastic".

"Vurdering: Opus rekommenderar" - "Man kan grovt sett indela tolkningar av Liszts revolutionerande h-mollsonat i två olika kategorier: ett virtuost och snabbfotat spelsätt eller mer episkt utsträckta tolkningar ... Med Hamelins nya inspelning har vi en version som på ett övertygande sätt rymmer båda uttrycken. De virtuosa avsnitten kan knappast spelas med större briljans, men här finns även en insikt om de långa linjerna och det intrikata harmoniska skeendet som ger tolkningen en närmast orkestral dimension".

"Vil man kun eje én cd med klavermusik af Liszt, kunne det passende være denne ... for her bliver man overmåde godt introduceret til en række vigtige sider af Liszts klavermusik ... Der er kort sagt tale om musik, der tør gribe i både storladne og patetiske følelser, og i Marc-André Hameling har denne musik en fortolker, som er i stand til at tage denne musik for pålydende".

"Hamelin leuchtet noch die hinterste Ecke dieser Sonate aus. Er findet jede thematsiche Verästelung, jedes Motiv, jede Mittelstimme, jeden Zusammenhang. Und doch wirkt hier gleichzeitig vieles spontaner als in seinen früheren Aufnahmen".