Bøger / faglitteratur

Sprogløse verdensborgere : om en uddannelsespolitik, der forsvandt


Beskrivelse


Debatbog om uddannelsespolitik og fremmedsprog, der bl.a. pointerer nødvendigheden af at lære fremmedsprog.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2017

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. maj 2017

Hvorfor nedlægger vi i Danmark uddannelser i fremmedsprog samtidig med at der efterspørges sprogkyndige medarbejdere? Det er et spørgsmål i denne debatbog om uddannelsespolitik og fremmedsprog. For dig som er interesseret i debatten om uddannelserne.

"Denne lille debatbog handler om fremmedsprog og uddannelse med særligt - men ikke eksklusivt - henblik på de videregående uddannelser." Sådan skriver Lisbeth Verstraete-Hansen og Per Øhrgaard i forordet. Den uddannelsespolitiske debatbog er i to dele. Første del har overskriften: "Fremmedsprog i den uddannelsespolitiske debat". Her er emnerne fx fremmedsprog på markedsvilkår og behovet for fremmedsprog. Anden del har overskriften: "Fremmedsprog til dannelse og uddannelse". Her er emnerne bl.a.: "Fremmedsprog og dannelse", "Fra mangfoldighed til monosproglighed" og "Fremmedsprog som disciplin". Forfatterne skriver bl.a. afsluttende: "Men Danmark har brug for sproglig mangfoldighed. Ikke alle skal kunne alle sprog, men det samlede beredskab må sikres." Bogen afsluttes med denne sætning: "Sprog er ikke alt - men de er nøglen til resten." Lisbeth Verstraete-Hansen er lektor i fransk ved Københavns Universitet og Per Øhrgaard er professor emeritus og tidl. professor i tysk ved Københavns Universitet.

Vigtig og interessant debatbog, som advarer om paradokset med de sprogløse verdensborgere.

Om fremmedsprog, dog kun i gymnasiet, fx Fremmedsprog i gymnasiet.


Jyllands-posten

d. 20. juni 2017

af

af

Mikael Busch

d. 20. juni 2017