Inspirerende bog om talentudvikling, både hos udøveren af en sportsgren, og hos træneren, der med Morten Bennekous ord skal udvikle sig som "træner, leder og menneske." For trænere, pædagoger og ledere, der arbejder med at udvikle talenter, såvel i sportens verden som i erhvervslivet.
"Talent er bare et forspring". Sådan er den første overskrift i denne inspirations- og motivationsbog i talentudvikling. Andre overskrifter er fx "Det handler ikke om, hvor god du er", "Relationen mellem træner og udøver, "Mønstre og mønsterbrydere" og "Den selvledende udøver". I sidstnævnte kapitel er badmintonspilleren Viktor Axelsen i fokus. Her beskrives fx en træningsdag for Viktor Axelsen. Om det at være en selvledende udøver skriver Morten Bennekous bl.a.: "At udøveren udvikler sig fra at være et umyndigt, ungt talent til at være en etableret og dygtig selvledende atlet, indebærer ikke, at du som træner bliver overflødiggjort." Morten Bennekous er manden bag talentudviklingskonceptet i dansk cykelsport og er 1 januar 2016 ansat som træner og sportsdirektør for det hollandske cykelhold Team Gigant-Alpecin.
Interessant bog om talentudvikling, hvor den velskrivende forfatter trækker på egne erfaringer fra dansk cykelsport og udviklingen af talenter her. Jeg tror bogens tanker om motivation af talenter også kan bruges af ledere, fx i erhvervslivet.
En anden ny bog er Talentudvikling i sport.