Bøger / faglitteratur

Når talent forpligter


Beskrivelse


Med eliteidræt som case beskriver en ledelsesforsker og en UEFA-træner, hvad der motiverer til udvikling af talent. Bogen er et opgør med 10.000 timers-teorien og introducerer arketypeteori, der deler folk op i fire forskellige typer. Desuden fortæller elleve topidrætsfolk om deres motivation.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2017

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 2. juni 2017

Hvad er det, der gør de bedste bedre. Eller nærmere: Hvordan gør man de bedste bedre. Det spørgsmål arbejder både virksomhedsledere og sportstrænere med. Her forener to af dem kræfterne, og det er der kommet en bog ud af som vil interessere begge parter men måske mest sportstrænere og andre med en interesse for sport på et professionelt og semiprofessionelt niveau.

Ledelsesforskeren Helle Hedegaard Hein og UEFA træneren Mads Davidsen forener her kræfterne i et forsøg på at beskrive det, der driver de allerbedste elitesportsfolk. Bogen er til dels et opgør med 10.000 timers teorien og den introducerer Heins arketypeteori, som deler folk op i fire forskellige typer, som kræver forskellig vejledning for at udfolde deres fulde potentiale. En væsentlig del af bogen udgøres af korte afsnit på ca. 10 sider, hvor danske eliteudøvere fra forskellige sportsgrene, reflekterer over, hvad det er, der driver netop dem til at række de sidste millimeter. De refleksionsafsnittene er illustreret med fotos af de enkelte udøvere, og bogen er udstyret med litteraturliste.

Det er en grundig og spændende, men stadig letlæst bog de to forfattere har skrevet, og den teoretiske tilgang til trods, vil den umiddelbart kunne bruges af sportstrænere, ledere og andre, der skal have folk til at præstere bedre. De i alt 11 refleksioner fra eliteudøvere vil sikre bogen en bredere læserskare.

En anden, mere traditionel bog om talentudvikling i (håndbold)sporten er Talent.


Jyllands-posten

d. 27. maj 2017

af

af

Ulla Bechsgaard

d. 27. maj 2017


Weekendavisen

d. 16. juni 2017

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 16. juni 2017