Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Storken og ræven : 20 dyrefabler


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Et udsnit af Æsops klassiske og elskede dyrefabler udkommer her i billedbogsform. Velkendte er "Storken og ræven", "Løven og musen" og "Haren og skildpadden". Mindre kendte er måske "Hunden ogspejlbilledet" og "Den falske frø". Hovedtemaerne er, at "den kloge narrer den mindre kloge", og at "grådighed, hovmod og overmod straffes". Bogen er opbygget således, at hver fabel præsenteres påen dobbeltside. Venstre side indeholder fablen, fortalt af Søren Christensen, samt som oftest en s/h stregtegning, medens højre side indeholder en helsides illustration i farver. Svend Otto S. stårfor de rammende og dejlige illustrationer, der bevirker, at hver dobbeltside udgør en smuk helhed. De moralske lærestykker, der aldrig går af mode, da de beskæftiger sig med almentmenneskeligeforhold, bør kendes af alle skoleelever. Fablerne er velegnede til oplæsning og samtale allerede i bh.-kl. og kan anvendes i hele skoleforløbet. Den tospaltede tekst, der fremstår klart ogtydeligt, kan selvlæses fra3.-4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunhild Lindstrøm (børn)

d. 18. dec. 2018

Billedbog med 20 af Æsops fabler genfortalt af Søren Christensen og gennemillustreret af Svend Otto S. Bortset fra Døden og brændehuggeren, som da også er illustreret i en anden tone, er hervalgt kendte dyrefabler, som ofte er blevet til mundheld, så det er vigtigt for børn at kende fablen for at kunne forstå udtrykket, eksempelvis Ulven kommer. Sproget er let at læse højt og samtidighar det en række ældre udtryk, som passer godt til det historiske stof og er lette at forstå i sammenhængen. Det er nok Svend Otto S.' kendte dyretegninger, og de er ikke uden varme, men de harogså fået en ironisk tone, svarende til indholdet, ligesom der er meget lidt baggrund, fordi det drejer sig om pointer, ikke miljø. Moralen kommer til orde, uden at bogen er moraliserende medpegefinger. Oplæsning ca. 6-10 år, selvlæsning næppe før 10 år. Der er mange andre udgaver af Æsop for børn: Tyve fabler af Æsop, Den lille Æsop, Manden, drengen og æslet, 50 fabler, De gode gamleÆsopfabler og FiskersBjørnen og de to venner og Ulven kommer, men denne udgave er både sprogligt og billedmæssigt tidligst forståelig og vil have stor tiltrækning for både børn og forældre; den ervæsentlig kulturhistorie, men først og fremmest en meget vellykket billedbog.