Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sund hele livet : mad, motion og motivation


Beskrivelse


Om at tabe sig, leve sundere eller blot gøre noget godt for sig selv. Med råd om bl.a. madplaner, opskrifter, træningsprogrammer og inspiration til at fastholde de gode vaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2012

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 12. apr. 2012

Endnu en bog - fristes jeg til at sige - om hvordan man får en sundt liv, men også et emne som er vældig populært. Lene Hansson er også et kendt navn inden for temaet sundhed, så denne bog vil henvende sig til mange, især, kvinder.

Lene Hansson er uddannet fitnessinstruktør og kostvejleder. Hun har udgivet en lang række bøger om sund mad, om hvordan man får et sundt liv og i 2011 Min hjertesag, om hvordan hun selv helbredte sin egen hjertesygdom. Udgangspunktet for denne nye bog er den gamle talemåde: "En sund sjæl i et sundt legeme", og det betyder, alt man skal passe på sin krop og være opmærksom på kost og motion, uanset alder. Bogen består af 5 dele: en gennemgang af hvad man skal spise, hvis man ønsker at leve sundt, hvad skal der til for at kroppen er i balance, et afsnit om velvære og motion, en madplan til 3 uger, hvis man ønsker at tabe sig og sidst forslag til træningsprogrammer, som dels strammer op, dels styrker knogler og kredsløb. Bogen er i lækker layout og opskrifterne præsenteres med fotos.

Vi har meget litteratur om sund levevis, også fra Lene Hansson, gruppe 61.38 og 64.14 bugner af bøger, men det er også 2 grupper, som er meget udlånt.

Selv om der egentlig ikke er så meget nyt i bogen, og nogle af emnerne behandles kortfattet, er jeg sikker på, at kombinationen af Lene Hansson og emnet sund levevis nok skal blive efterspurgt. Hun skriver meget motiverende, og jeg synes også Lene Hanssons bøger er gode at gå til, opskrifterne er nemme og overkommelige at lave.