Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sundhed har ingen alder : stærk, vital og i god balance med ketoflex


Beskrivelse


Få mere energi og en lavere biologisk alder med Thorbjörg Hafsteinsdottirs nye indbydende bog. For alle, der virkelig ønsker at ændre livsstil og spise sig stærkere, sundere og yngre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2023

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 28. apr. 2023

Få mere energi og en lavere biologisk alder med Thorbjörg Hafsteinsdottirs nye indbydende bog. For alle, der virkelig ønsker at ændre livsstil og spise sig stærkere, sundere og yngre.

Det er aldrig for sent at blive mere opmærksom på sin krop og sundhed. Ved at spise bestemte fødevarer, sammensætte dem rigtigt, spise på bestemte tidspunkter, styrke kroppen og trække vejret korrekt, kan man få det biologiske ur til at tikke lidt langsommere. Bogen indeholder bl.a. information om kroppens funktioner, aldring, gener, hormoner og blodsukker. Læseren får også en sundhedsplan i 4 trin, som kan følges alt efter hvilket tempo, man ønsker. Der er forslag til træningsøvelser, der kan laves hjemme i stuen, forslag til biohacking (måder at optimere sundheden), samt gode råd om søvn, fordøjelse, hud og kosttilskud. Med indholdsregister.

Forfatteren er kendt for velskrevne, passionerede og bøger med meget lækkert layout - og denne er ingen undtagelse. En spændende, inspirerende bog, som dog også kræver en læser, der virkelig er klar til at bruge tid og penge på at ændre livsstil. Især anvendes der mange kosttilskud ligesom forfatteren også er fortaler for at få målt diverse biomarkører ved jævnlige servicebesøg hos lægen.

Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost henvender sig til alle, der ønsker at bruge kosten til at optimere deres sundhed og mindske kroppens inflammation. Bogen er lidt mere tilgængelig, hvis man ønsker at starte blidere ud med ændringer i kost og sundhed.