Bøger / skønlitteratur / digte

Svanens dødssang : en digtsamling


Beskrivelse


Digte som med afsæt i personlige oplevelser af sindets grænseegne fortæller om melankoli, dæmoni og forfald.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jens Hjøllund

2007

Med tydelige selvbiografiske referencer tematiserer digtene bevidsthedens skyggesider i et sprog som skaber ekspressive billeder af dæmoni og forfald.

Michael Bauers digte er fyldt med romantikkens højstemte og skønhedsskabende billeder og tankegods. I titeldigtet optræder en svane "smuk som et eventyr/ hvidere end sne", men det er en skønhed og uskyld som kun er tilsyneladende og på skrømt, "thi enhver ved/ at svaner ikke bryder sig om mennesker/ men kun om ensomhed,/ vand, måner og melankoli". Digtene dyrker melankolien, dæmonien og forfaldet, men åbner også glimtvis op til et mere personligt erfaringsunivers der er fortrolig med psykiske grænseoplevlser og bevidsthedsudvidende stoffer af forskellg art. Digteren/jeget tematiseres som skiftevis offer og helt i et højstemt og ekspressivt sprog, men teksterne har svært ved at hæve sig op over det almene og har for få skarpe, præcise sansninger og konkretion til for alvor at blive vedkommende og kunstnerisk vellykkede.

Forfatteren har udgivet en række digtsamlinger, senest Drømmedigte fra 2006. Tematisk og formmæssigt føjer denne nye udgivelse ikke noget væsentligt til de foregående.

Digtene overtager ukritisk et romantisk-dæmonisk litterært og stilistisk univers og har svært ved at finde et personligt udtryk.