Symphonies 1 à 5 : Révolution

"Diese Praxis bietet keine neue, keine erneuernde, keine seriöse und keine der Musik adäquate Perspektive. Darüber können auch das sportlichste Orchester, der prominenteste Kapellmeister und die vortrefflich ausleuchtende Aufnahmetechnik nicht hinwegtäuschen".

Læs anmeldelse

"The outstanding SACD sonics let nothing stand between the listener and a visceral encounter with Beethoven's genius. These performances represent the difference between interpretations whose curiosity value rapidly wanes with each encounter, revealing a musically hollow core, and those--such as we find here--that have genuine staying-power and substance. They are permanently enjoyable".

Læs anmeldelse

"Chefdirigenten ynder ekstremt hurtige tempi, og dette særkende er da også karakteristisk for en ny dobbelt-cd, hvor han sammen med sit orkester præsenterer os for Beethovens første fire symfonier ... Det mest positive ved de første fire i den nye indspilning er for mig at høre, at man endnu en gang får bekræftet, at Copenhagen Phil (der i den lyse sommertid jo forpupper sig til Tivolis Symfoniorkester) er et fortræffeligt orkester".

Læs anmeldelse

"På nyindspilningen slipper Shui en eksplosiv energi løs og strør den som farvestrålende pletter over de fire første symfonier, der klinger sprødt og let med historietro horn og trompeter. Det er en ivrig og prikkende begejstring, der smelter sammen på et dobbeltalbum med flot forløste momenter, men også enkelte brister i jagten på den ubrydelige intensitet".

Læs anmeldelse

"Denne anmeldelse kunne faktisk bare indeholde et enkelt ord nemlig: Fantastisk! Sjældent har jeg hørt en så fremragende indspilning af Beethovens 1. og 6. symfoni ... Vänskä, hans fortolkning virker gennemarbejdet ned til mindste detalje. Og frem for alt lader han Beethovens musik tale, han sætter på intet tidspunkt sig selv i fokus på bekostning af musikken ... Vänskäs fortolkninger er i en klasse for sig".

Læs anmeldelse

"Den vævre japanske dirigent Seiji Ozawa viser sig igen som en stor musiker, selvom han i dag er 82 år gammel, mens den argentinske pianist Martha Argerich er seks år yngre. Men de fortolker Beethoven så vitalt og sprudlende, at man kunne få den tanke, at også de havde været på genoptræning i et fitnesscenter. Både deres tempi og fraseringer er naturlige uden ekstreme udsving, men fulde af glæde over musikken. Og det japanske ensemble Mito Chamber Orchestra er helt med på noderne".

Læs anmeldelse

"Den i dag 76-årige klaverstjerne går blødt og inspireret, men også friskt og dejligt afklaret til den første af Beethovens fem klaverkoncerter. Med styrke og overblik stjæler hun billedet, mens dirigenten og det lille orkester fra den japanske by Mito akkompagnerer hende respektfuldt og opmærksomt. Argerichs spil ånder ro og en vidunderlig blid autoritet ... Seiji Ozawa gør Beethovens 1. Symfoni, som også er med på albummet, overskuelig og giver den en fin skarphed i detaljerne. Men af de to liveoptagelser ... er det den med Argerich, som publikum går amok over".

Læs anmeldelse

"Dirigenten Jordi Savall har akkurat nået at præsentere Beethovens første fem symfonier i epokegørende indspilninger, inden coronaen bremsede resten ... Håndplukkede talenter fra hele Europa var blevet udstyret med instrumenter, der på en prik ligner dem, Beethoven havde foran sig, da hans symfonier i sin tid lød første gang. Orkestrets størrelse på 55-60 musikere var nøje afpasset efter de orkesterstyrker, Beethoven havde til sin rådighed dengang i Wien ... Alt det har covid-19-pandemien sat på hold ... Musikken lever og sprudler, mens den fortolkes med absolut autoritet. Resultatet for symfonierne 1-5' s vedkommende, som der jo altså er tale om, er en ny standardindspilning, der holder et højt og gennemarbejdet niveau. Med historiske instrumenter, men på 2020-plan, hvad perfektion i afleveringerne angår, så man får opdateret, men ikke outreret Beethoven ... Hvad der sker med de sidste fire symfonier, er lige nu uvist, meddeler pladeselskabet Alia Vox".

Læs anmeldelse

"Einiges an philharmonischer Tradition steckt auch in dieser Interpretation ... Durch solche Kompromisse wird Nagano bei Puristen nicht auf Gegenliebe stossen. Allen anderen dürften an dieser mit Verve musizierten Synthese der Interpretationsmoden ihre Freude haben".

"For første gang har et dansk symfoniorkester indspillet Beethovens ni symfonier, og det er blevet en indspilning på højt niveau. Copenhagen Phil og chefdirigent Lan Shui står for en velspillet og stilistisk set up-to-date præsentation ... Lan Shui tager Beethovens hurtige metronomtal for pålydende ... Hør dette nye sæt for Beethovens skyld, ikke kun fordi orkestret er dansk".

"Youthful zeal and delight characterise these performances throughout, with Seiji Ozawa conducting the nimble Mito Chamber Orchestra ... Ozawa's musicians sound as if they hugely enjoy playing this score, discovering it afresh ... But it's the First Piano Concerto that offers the real reason to hear this recording. From the piano, Martha Argerich spurs all the playing onto a differint level. She and Ozawa spark off each other, and energy bubbles in the orchestra".

"There are big names and big reputations on this disc so it is a shame to report that the end results of their endeavours are rather ordinary. Nicely as the welldrilled Mito Chamber Orchestra play, its live performance of the Symphony No 1 lacks drive ... Part of the problem is some uninspired direction from Ozawa ... The Piano Concerto No 1 ... fares better, thanks in part to Argerich's presence ... but there is little to take the breath away".

"Dennoch hat sie erst in dieser Altersaufnahme mit Seiji Ozawa zu vollkommener Ausdrucksbalance gefunden ... In [dieser] späten Fassung perlen diese Takte ebenmässig und gelassen vorüber, ohne im Geringsten die Illusion erhalten zu wollen, all diese Stichnoten seien auch nur Reminiszenzen spontaner Auszierung ... Seiji Ozawa und das Mito Chamber Orchestra begleiten andächtig".

"Savalls Hoffnung auf zusätzliche Energie für das Ensemble durch die Akademie-Studenten hat sich erfüllt. Vieles mag man schon sauberer und exakter gehört haben, auch abgebrühter. Der Schwung aber, mit dem Savall und sein Ensemble durch die 'Eroica' hindurchrauschen: Da stockt einem der Atem ... Keine der Sinfonien erscheint bei Savall gerahmt und ins Reine gebracht, sie sind offene Steinbrüche, in denen er und seine Musiker hörbar hart gearbeitet haben ... Im Inneren aber pocht ein empfindendes Herz ... [und] bei Saval im Zweifel das Herz siegt über den Blick des Musikwissenschaftlers".

"This collection of early-ish Beethoven, recorded live, including Ah! Perfido and the F major Violin Romance, varies a bit in recording focus but culminates in a zesty period account of the Symphony No. 1".