"Ralph Vaughan Williams er aldrig blevet verdenskendt som Beethoven og Brahms. Der går længe imellem, at hans sange og symfoniske værker spilles herhjemme. Men hans interesse i Englands musikalske fortid klinger klart igennem i det, der nok er den mest populære af Vaughan Williams' ni symfonier ... Alvor, dansende rytmer og mystik giver i løbet af fire satser plads til vidunderligt flydende træblæserstemmer og en bredde i udtrykket ... Philharmonia-orkestret ... leverer en sammenhængende, overblikspræget fortolkning af Vaughan Williams' 40 minutter lange værk under ledelse af dets tidligere soloklarinettist Michael Collins, som her debuterer overbevisende som dirigent på plade. Resultatet er en smuk, pastoral indspilning, hvor alle yder deres bedste ... Collins betoner skønheden og orkestrets fremragende klang hele vejen til slutningen af den sidste sats".