"Den græske dirigent Teodor Currentzis, der opbyggede sin musikalske karriere gennem 15 år i Rusland med sit eget orkester, MusikAeterna, forstår Beethovens 7. symfoni som en genspejling af klassisk arkitektur. Som rette linjer, symmetri, ensartede byggesten og lange forløb af kridhvide søjler - med fokus på rytmiske mønstre, præcision og puls ... Der var kritik af Teodor Currentzis og hans version af Beethovens 5. symfoni, da den kom ud for et par år siden - at dirigentens fokus på præcision og rette linjer imusikken gik ud over poesien og sangen i melodierne ... Hos Currentzis træder kunsten frem i streng arkitektur og med vilde eksplosioner af information, og for lyttere, der elsker det romantiske kæmpeorkester med brede vibrerende klangflader, er hans blik på Beethoven stærkt kontroversielt og virker måske endda helt umusikalsk. Jeg synes, at det er voldsomt imponerende, det, der foregår ... Vi får denne gang Beethovens symfoni sitrende af dramatisk nerve - som om det var et lille kammerorkester, der kommunikerede tæt - samtidig med at musikken folder sig ud i store imposante udtryk".