Bøger / faglitteratur

Tempo, fokus, trivsel, bundlinie : en enkel og praktisk guide til mellemledere


Beskrivelse


Med udgangspunkt i de problemer den nyudnævntte mellemleder ofte kommer ud i, præsenteres en ledelsestrategi og en række operationelle værktøjer, så man med det samme kan begynde at implementere sin nye ledelsesstil - i praksis, ikke blot i teorien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2008

af

af

Jytte Bræmer

d. 4. juli 2008

Målgruppen er nye ledere, der er i det første lederjob, og som har brug for praktiske råd til at udfylde jobbet og rollen.

Forfatteren er blot 32 år, men har allerede haft over 10 forskellige lederjobs indenfor detailhandelen. I en kort, direkte form øser han af sin egen erfaring som ung mellemleder. Trods sin unge alder, hvor det første lederjob var i en alder af 19 år, reflekterer han over egen praksis, tør se fejl i øjnene og lære af dem. Han er kommet frem til sin egen lederstrategi, der består af de fire elementer: tempo, fokus, trivsel og bundlinje. Han uddyber, hvad de hver især dækker over, og han giver konkrete gode råd og anvisninger på, hvordan man kan lykkes som leder, hvadenten det er i forhold til sit personale, bundlinjen eller i forhold til egen øverste leder. Bogen er veldisponeret og klar i sin form og pointe. Den er ikke som en stor del af den righoldige ledelseslitteratur teoretisk funderet, men ud af praksis springer alligevel en klar strategi, der evner at komme ud over den personlige rampe og kan være til god gavn for andre, der ikke har lyst og evne til at kaste sig over den helt store teoretiske læsning.

Lige samtidig udkommer: Fra kollega til leder - en bog om ledelse, der også er for den nyudnævnte leder. Den går en anelse mere på selve lederrollen, men den kan supplere denne som hjælp for den nye mellemleder.

En praktisk funderet guide for den nyudnævnte mellemleder.