"Det er de spændte musklers retorik, som dundrer fra The Awesome Welles' debutalbum af samme navn. Tre herrer gungrer ud over stepperne med en amerikansk grunget hårvækst på hver en versefod, men også noget umiskendeligt danglish i melodikken.En slags krydsning mellem Saybia, Kitty Wu, lidt Arcade Fire, Future Islands og noget Alice in Chains? ... Teksterne anråber flere steder Gud i kampen for at udvikle et immunforsvar mod disse forræderiske tider og i forsøget på at forhandle med den forbandede død. Og der er noget ungdommeligt charmerende over bandets kærlighed til den monumentale rocks kortform, den dirrende patos og det inderlige ord. Det er bare lidt for hårdt prædiket, lidt for musikalsk endimensionelt tænkt, lidt for lukket. Når man mærker hensigten - at overvælde - kan man godt blive forstemt".