Bogen skal formidles som en virkelig velskrevet bog. Man skal ikke lade sig "skræmme" af betegnelsen fortællinger. Bogen kan lige såvel læses som en roman som ti selvstændige fortællinger. Det at Alice Munro er nobelpristager kan ligeledes benyttes som formidlingsgreb.
Bogen er ti mere eller mindre kronologiske fortællinger om Flo og Rose. Fortællingerne blev første gang publiceret i 1978. Flo er Roses stedmor. De første fortællinger handler om Roses opvækst i en lille canadisk flække og senere frigørelse; et mislykket ægteskab, forsøget på at få sit liv til at hænge sammen og til sidst genankomsten til fødebyen. Flos tilgang til opdragelse er dominerende, hun og resten af byens hierarki, sladder og mobning kommer til at præge hele Roses frigørelsesforsøg. De resterende fortællinger om hendes liv handler om, at hun ikke selv tager stilling, men prøver at tilpasse sig de situationer, hun udsættes for.
Det er naturligvis relevant at læse Munros andre novellesamlinger, der tillige er udkommet på dansk og hypet siden nobelprisen. Denne oversættelse til dansk er derfor også en andenudgave, idet der også foreligger en tidligere udgave af samme oversætter fra 1985, denne dog med titlen Hvem tror du egentlig du er?. I sin skrivestil og den ordknappe, præcise måde at udstrække og sammentrække tid, minder hun lidt om forfattere som Virginia Woolf, Updike eller deslige.
Munros værk kan både læses som ti enkeltværker, men også som en roman. Enormt velskrevne fortællinger om en kvindes opvækst og frigørelseskamp fra en stedmoder og et landsbysamfund. På dansk første gang i 1985 med titlen: Hvem tror du egentlig, du er?.