Transparencer gennem tiden : digtsamling

Oplevelsen af tab og længsel er en drivkraft i meget poesi. Sådan er det også i disse debutdigte, og for Ivan Guzmans vedkommende helt konkret og personligt erfaret, idet han siden militærkuppet i Chile 1973 har levet i eksil i Danmark. Enkelte af digtene har en klar politisk dimension, mens andre tematiserer mere eksistentielle og personlige oplevelser af melankoli og smerte over at leve adskilt fra familie og venner. Mest vellykkede er de tekster der i erindringens perspektiv eller i sansningens konfronterende form tager udgangspunkt i noget konkret. En del af digtene har imidlertid en tendens til at fortabe sig i livsfilosofiske funderinger, hvor det sproglige udtryk simpelt hen ikke er nuanceret nok til at undgå det abstrakte og generaliserende. Digtene bliver transparente, gennemsigtige og mangler den personlige erfaringstyngde der var udgangspunktet. Som helhed ville samlingens digte have vundet ved en sproglig opstramning og en helt elementær ting som grundig korrekturlæsning. Digtene er båret af en smuk tro på medmenneskelighed og humanisme, men intentionen og den gode vilje alene gør det ikke - slet ikke i poesien, hvor budskab og udtryk er uadskillelige størrelser.

Read the full assessment