Når man er længst nede, kan man vælge at lade sig falde. Det gjorde Mary Terhune, men hun blev grebet, af Jesus. En beretning om at der virkelig er en højere mening med livet. For kristne og spirituelt interesserede lånere.
I denne bog fortæller forfatteren om sin personlige rejse, hvor hun gik fra et almindeligt liv med egoet i fokus til en opvågnen til selvrealisering, altså en naturlig tilstand af guddommelig enhedsbevidsthed. Bogen indeholder forord, efterord samt 13 kapitler. Kapitlerne har overskrifter som fx. "Opvågnen: Jesus taler", "Jeg oplever min egen død" og "Et jordskred i forståelsen af sand healing". Bagerst i bogen er plads til egne notater. Mary Terhune har været sygeplejerske i over 40 år, og arbejder i dag udelukkende med homøopati.
En til tider fascinerende fortælling om at opnå selvrealisering. Bogen rummer positive budskaber om rummelighed, venlighed og kærlighed, men koblingen mellem det spirituelle og det kristne virker lidt forvirrende, og forfatterens tilgang er ret "amerikansk" og lidt frelst. Til gengæld er forfatterens tilgang til homøopati og helbredelse interessant, set med hendes baggrund som sygeplejerske. Lidt langtrukken men med et fint budskab.
Selve emnet omkring at møde Jesus, minder mig om danske Charlotte Rørths bog Jeg mødte JesusÅndelig brudthed, som dog er en mindre spirituel bog. Åndelig brudthed handler også om selvrealiseringSelve emnet omkring at møde Jesus, minder mig om danske Charlotte Rørths bog Jeg mødte Jesus, som dog er en mindre spirituel bog. handler også om selvrealisering.