Books / fiction / roman

Uden nåde


Description


I vinteren 1989 bliver diktatoren Ceausescu væltet som leder af Rumænien og henrettet. Den jurastuderende Ilja kommer til at spille en rolle i dramaet og må betale prisen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. May 2006

By

By

Karsten Just

d. 18. May 2006

Karlo Andersen har skrevet en politisk roman om udviklingen i Rumænien i de turbulente tider, da Nicolae Ceausescu mister magten, og stilles for en standret, som dømmer ham og fruen til døden, og henrettet bliver de på den mest effektive måde, skudt af et kompagni soldater efter en summarisk retssag. Portrættet af diktatoren er ganske overbevisende. Karlo Andersen skildrer denne selvoptagne leder af et fattigt og forarmet Rumænien så portrættet af den maniske leder af et undertrykkende regime holder vand. Manden var gal og uden skrupler, og de dramatiske begivenheder ved diktaturets fald skildres ganske glimrende. Historien om Ilja, den jurastuderende, som kommer til at spille en rolle i begivenhederne sammen med broderen Mihael og hans kærlighedsforhold til Marta fra hjembyen Timisoara, hvor en massakre har fundet sted, fungerer også fint, og i den sidste ende ofrer Ilja sig selv for at hævne mordet på forældrene, som omkom i massakren. En vigtig politisk omvæltning beskrevet ud fra ganske almindelige rumæneres synsvinkler, og Karlo Andersen kan godt skrive, selv om stavefejlene virker en smule forstyrrende for fortællingens drive.