Bøger / skønlitteratur / krimi

Valmuemanden : krimi


Beskrivelse


Krimi. Da et usædvanligt vennindepar på 9 og 16 år forsvinder, udløser det en omfattende, men også resultatløs eftersøgning. Et halvt år senere findes liget af den 9-årige i en flod i Spanien, og det bliver anledning til at makkerparret Falster og Hede vender tilbage til arbejdet efter en lang fraværsperiode.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2018

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 15. maj 2018

Unge piger der forsvinder, og lig der dukker op uventede steder er ikke usædvanligt i krimier. Christian Frost, der efterhånden har opbygget et solidt ry i krimikredse, kører her temaet igennem med nye overraskende vinkler. For alle krimielskere.

Christian Frost er journalist. Her præsenterer han os for 3. gang for makkerparret Falster og Hede. Deres chef bringer dem sammen og tilbage på jobbet efter en periode med sygemeldinger og fravær i forbindelse med Hedes hustrus pludselige død. Fra Spanien får det danske politi besked om, at liget af en 9-årig pige, som uger inden er forsvundet i Danmark, er fundet i en flod i Spanien. Makkerparret drager sydpå, for at se om de kan opklare sagen, som undervejs viser sig at dække over organiserede ugerninger begået af en del af den danske elite. Bogen er den 3. i serien med Falster og Hede.

Frost har allerede vist sit uomtvistelige talent for at stykke et godt plot sammen. Han er velskrivende, og mestrer den sjældne kunst, at sætte tragedien i relief med små glimt af humor. Personerne med Falster og Hede i centrum er troværdige og deres relation og udviklingen af den virker ægte. Men bogen er meget lang og flere sidehandlinger kunne have være begrænset uden at spændingskurven havde lidt overlast.

Dennis Jürgensen arbejder i Hviskende lig også med forsvundne småpiger i dunkel konspiration.


litteratursiden.dk

d. 23. maj 2018

af

af

Arne Larsen

d. 23. maj 2018

Tredje del af den såkaldte Falster-serie leverer gedigen underholdning med et udspekuleret plot tilsat en god del humor. Dansk krimi fra øverste hylde. Christian Frost har med sin serie om Erik Otto ...