De slyngede, arabeskagtige figurer på omslaget til Claus Beck-Nielsens, (f. 1963), debutbog viser sig efter endt læsning at være i fin overensstemmelse med indholdet. De to fortællinger, som samlingen består af, er fyldt med vildveje og labyrinter, der fører hovedpersonerne - og læseren - ud i områder hvor grænserne mellem virkelighed og drøm er flydende. I "Den anden dreng" handler det om to drenges tilsyneladende uskyldige leg i børneværelset der udvikler sig til en leg på liv og død og på dæmonisk vis konfronterer dem med "alt det andet, det indeni, som er blødt og mørkt og pludselig giver sig til at vokse." I bogens anden novelle er den navnløse hovedperson og fortæller en ung mand. Han er blevet væk fra sit rejseselskab og taber orienteringen i en fremmed storbys labyrintiske gyder, omgivet af "vejledere", hvis hensigter han ikke forstår. I begge tilfælde drejer det sig om tab af uskyld og om konfrontationen med fortrængte og tabubelagte lag i bevidstheden. Det er emner der let kunne ende som klicheer, men ikke gør det i CB-N's på én gang stramt komponerede og drømmeagtige fortællinger, hvor det dunkle og labyrintiske gennem næsten umærkelige forskydninger og skred i sprog og synsvinkel forplanter sig til læseren.