Books / fiction for children

Vidnet


Description


Billedbog om en gylden hunkat, der er blevet bortført fra Egypten og som skal have killinger. Den finder vej til sidst til en stald, hvor den bliver vidne til Jesu fødsel.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 1996

By

By

Susanne Thøfner

d. 10. Dec. 1996

En af de hellige katte fra Bubastis-templet i Ægypten bliver stjålet og solgt som rottefanger. Hun skal have killinger, og da hun søger ly i en stald, møder hun her Josef og Maria, og hendes killinger kommer til verden samme nat som Jesus. En engel befaler Josef at bringe katten tilbage til dens rette ejer, og Maria får nu den modvillige Josef til at drage mod Ægypten, med kat og killinger i bagagen. Bogen fremtræder smuk og tiltalende med et billede af den gyldne hunkat på forsiden. De stemningsfulde pastelkridtsill., der på en gang er dæmpede og farvemættede, er varme og charmerende, og katten, der ligner en abbysinier, er indtagende skildret. Teksten er flydende og velskrevet, og skildringen af den handlekraftige, håndfaste Maria overfor den tøvende, mutte Josef vil også fornøje den voksne oplæser. En varm og dejlig julebog til de lidt større billedbogslæsere, fra ca. 5 år.


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 1996

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 10. Dec. 1996

Den store billedbog indeholder en oplæsningshistorie for årgangene inden og omkring skolestarten. Den genfortæller fødselsberetningen fra julenat i Bethlehem, men her i det perspektiv, at begivenhederne opleves af en tilløbet kat, der også har søgt husly i samme stald for at kunne føde sine killinger. Det kunne være blevet en nøgtern og jordnær beretning i et pudsigt perspektiv, men i stedet er den til at blive katolsk i hovedet af. Den får bare ikke for lidt i retning af engle og mystik og mirakler og undere og spøjse tildigtninger i absolut modstrid med alle nutidens fordringer om afmytologisering. Den ret lange tekst i et bredt og udmalende sprog er sat i store indrammede blokke på kulørt baggrund svarende til sidens illustration. Det er store, kønne billeder over hele opslag med katten som central figur i alle. De er udført i bløde, varme farver med antydede, men træfsikre gengivelser af omgivelser og personer i et helt fint lysspil. En fornem ægyptisk tempelkat stjæles og sælges som rottefænger i Judæa. I julestalden vil "manden" jage den ud, men "kvinden" tager sig af den. Efter fødslen med katten som vidne beslutter hun at katten skal afleveres i Ægypten igen. Så derfor ..!.