Smuk haiku giver et 1700-tals perspektiv på natur og det kvindelige. Aktuelt for den moderne læser.
Soen Chiyo-ni (1703-1775) blev som bare 12-årig sendt i lære hos en ældre haikumester for senere at blive buddhistisk nonne. I digtene, som forholder sig frit til haiku'ets 17 stavelser, står naturen i centrum, men mennesket er klart til stede. Ofte overføres et princip fra naturen til en indre tilstand, som her hvor en bambus bøjer sig under vægten af sne: "Man må bøje sig / i denne flydende verden - / sne på min bambus". Andre digte tegner streger ml. kvinden og naturen: "Kvindelyst / med dybe rødder - / vilde violer". Niels Kjær har skrevet intro og oversat digtene til dansk.
Klokkeklare og smukke digte, som beskriver en universel (menneskelig) tilstand, men i sidste dels "Pilgrimsfærd til Yoshizaki" knyttes digtenes universalisme til et lokalt sted i verden og en konkret oplevelse, idet Chiyo-ni har knyttet dagbogslign. noter til digtene. Det giver et lysende klart billede af en kvinde i en (nu tabt?) natur. Niels Kjær mener, Chiyo-ni hører til blandt "de 4 store" digtere indenfor japansk haiku.
Er man til haiku, kan man gå på videre opdagelse i "de 4 store", Basho, Buson, Issa og Shiki. For en tematisk læsning kan man læse videre i klimakrise-genren (se bl.a. Ørntofts Digte 2014Teotwawki, Skinnebachs Teotwawki m.fl.), hvor naturen fremstilles på en radikal anderledes (fraværende) mådeEr man til haiku, kan man gå på videre opdagelse i "de 4 store", Basho, Buson, Issa og Shiki. For en tematisk læsning kan man læse videre i klimakrise-genren (se bl.a. Ørntofts Digte 2014, Skinnebachs m.fl.), hvor naturen fremstilles på en radikal anderledes (fraværende) måde.