Bøger / faglitteratur til børn

Lademanns børneleksikon


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2002

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 11. nov. 2002

Dette børneleksikon besår af syv hovedafsnit samt et opslagsafsnit. Informationerne er opdelt i hovedemner som Verden, Mennesker og samfund, Historie, Den levende verden, Videnskab og teknologi, Planeten jorden samt Rummet og universet. Hvert hovedemne er inddelt i en række underemner, der alle er tildelt et opslag med en brødtekst, korte oplysninger samt billedtekster. Nederst på hver venstre side er der et spørgsmål, og svaret er sat på hovedet på højre side. Endvidere er der i tilknytning til mange af emnerne aktiverende opgaver som: "Quiz", "Prøv selv" og "Læs mere". Opslagsafsnittet indeholder webadresser og et stikordsregister. Det er i sagens natur et opslagsværk med et noget kalejdoskopisk indhold, da der er mange informationer på forholdsvis kort plads. Bogen, der er oversat fra engelsk, har det velkendte Dorling Kindersley-layout med farvelagte illustrationer, fotos og kort, og med billedplaceringer, der får mange sider til at virke en anelse uoverskuelige. Bogen kan i skoleregi supplere eksisterende leksika og vil desuden kunne anvendes til privat brug som det første leksikon.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2002

af

af

Lars Larsen

d. 11. nov. 2002

Det er leksikonår i år. Der er udkommet 3 leksikoner for voksne og dette er det andet leksikon for børn. Tidligere på året udkom Mit første leksikon (2002/33) At kalde det nye produkt et leksikon er dog en tilsnigelse, for det er der ikke tale om. Ifølge Nudansk leksikon er et leksikon en opslagsbog med alfabetisk ordnede artikler. Sådan er Lademanns Børneleksikon ikke. Det er en bladrebog, hvor indholdet er ordnet i 7 hovedområder, der er tildelt fra 16 til 32 sider. Målgruppen er børn fra ca. 10 år og bogen dækker emner inden for geografi, historie, samfundsfag, natur og videnskab. Den er fyldt med store og små farvestrålende fotografier og tegninger, og i den kortfattede tekst er der mange spændende, men noget løsrevne, oplysninger. F.eks. får vi i et afsnit om musiktyper at vide at jazzmusikere finder på noget af musikken eller det hele mens de spiller. Det er muligvis rigtigt, men en noget mangelfuld oplysning om jazzmusik. Bogen rummer en systematisk ordnet liste over webadresser. Desværre ikke mange danske. Til sidst et register samt en nøgle til vigtige mål: Afstande, hastighed, vægt og volumen. Mit første leksikon, 2002/33 er bedre end dette, og så er der jo stadig Gyldendals store børneleksikon i fire bind, om end det er fra 1996.


Kristeligt dagblad

d. 11. nov. 2002

af

d. 11. nov. 2002



Informationer og udgaver