Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vitello går vildt meget i skole


Beskrivelse


Fem dejlige historier om Vitello i skole over fem dage.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2021

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 7. jan. 2021

Højtlæsningsbog med fem dejlige historier om Vitello i skole over fem dage. Til oplæsning for børn fra 6 år, og kan også bruges til selvlæsning for børn fra 9 år.

I fem kapitler fortælles om en uge i Vitellos skoleliv. Mandag er dagen, hvor Vitello springer ud som forretningsmand, og han vil gerne sætte lidt fut i skolebodens salg. Det går ikke så godt med rynkede æbler og overmodne bananer, men slik sælger, synes Vitello. Tirsdag ønsker Vitello at blive optaget i skolepatruljen, men han får at vide, at han er for lille. Det stopper ikke Vitello. Der er fine ting i kassen med glemte sager, som kan udstyre en skolepatrulje. Om onsdagen skal Vitello med på en skoleudflugt på kunstmuseum, og det inspirerer Vitello ganske særligt. Torsdag er motionsdag, og det er ikke Vitellos favorit. Fredag er dagen, hvor Vitello opdager, hvad meningen er med lektier, og når mor hjælper, kan det blive hyggeligt og med popcorn til.

Det er en sjov og herlig bog om Vitello og hans friske tilgang til alle livets små og store opgaver, som fx fem dage i skolen lig med en skoleuge. Billederne er i seriens sædvanlige stil med humor og meget udtryksfulde ansigter, der støtter og følger handlingen fint. Der er stof til mange gode samtaler i bogen.

Der er over 20 billedbøger om Vitello, fx Vitello begynder i skoleVillads fra Valby går i skole. Der findes også en lang række bøger om "Villads fra Valby" både som billedbøger og til højtlæsning, som fx Villads fra Valby går i skoleDer er over 20 billedbøger om Vitello, fx Vitello begynder i skole. Der findes også en lang række bøger om "Villads fra Valby" både som billedbøger og til højtlæsning, som fx .


litteratursiden.dk

d. 26. feb. 2021

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 26. feb. 2021

Vi følger den charmerende bandit i skolen, og det er bestemt ikke kedeligt. I disse coronatider med virtuel undervisning er bogen en tiltrængt vitaminindsprøjtning. De mange populære Vitello-bøger har...