Alle med interesse for Grønland og for bredt anlagte historiske romaner, får en stor læseoplevelse her. Det er en selvstændig fortsættelse af Kim Leines gennembrudsroman Profeterne i Evighedsfjorden.
Tiden er 1724-1735, hvor den danske konge koloniserer Grønland. Han sender en guvernør til Godthåb for at få skik på riget. Med sig har guvernøren tugthusfanger og skøger, og i Grønland møder han præsten Hans Egede, der trods personlige problemer og udfordringer er i gang med at kristne grønlænderne. Hans Egede er særligt generet af en åndemager, hvis søn han mod dennes vilje har taget til sig som sin egen. Persongalleriet omfatter derudover blandt andet en skibsfører, en kirurg og nogle unge præster. Med Hans Egede som gennemgående figur bliver der fortalt mange og forskellige historier om familier, præster, hedninge, lidenskab, kærlighed, sygdom og død. Fælles for dem er, at embedsværket lever overmåde udsvævende, mens deres danske og grønlandske undersåtter må tåle sult, sygdom og fattigdom.
En formidabel roman med stort potentiale. Sprogligt er den i top, og de forskellige synsvinkler og detaljerede beskrivelser af dagligdagen holder fortællingen overbevisende og levende hele vejen.
Romanen er anden del af Kim Leines planlagte trilogi, og mens den foregår i begyndelsen af 1700-tallet, foregår Profeterne i Evighedsfjorden i slutningen af samme århundrede. De to romaner kan sammenlignes både i kvalitet og anvendelighed.