Cruella de Vil får både Penny og Pongos børster til at stritte, da hun kommer for at købe deres hvalpe. Så de er sikre på at hun har en finger med i spillet da hvalpene bliver stjålet. Kan Penny og Pongo redde deres hvalpe? Billedbog for 4-7-årige.
Dalmatinerne Pongo og Penny er de stolte forældre til 15 prikkede hvalpe, og dem vil Cruella de Vil meget gerne købe. Men hun får nej. Så da hvalpene kort tid efter forsvinder er Pongo og Penny overbeviste om at det er hende der står bag. De begiver sig ud på en farefuld rejse for at redde dem og finder dem, og 86 andre dalmatiner hvalpe, langt ude på landet. Kan de redde dem alle samme og få dem sikkert hjem til London? Bogen er indbundet.
Historien om de 101 dalmatinere er en klassiker der er udødeliggjort af Disneys tegnefilm og billedbøger. Denne billedbogsudgave af Dodie Smiths roman er illustreret af Steven Lenton. Den er forrygende og udgivet i et godt billedbogformat. Flotte og stemmningsfulde illustrationer der emmer af humor og kærlighed til historien. Tekst og billeder spiller godt sammen. Her er til dejlige læsetid mellem oplæser og børn, mere end én gang. Fyldt med muligheder til at fordybe sig i de skønne illustrationer.
Billedbøger med hunde er populære. I Rejsen til Amerika tager den eventyrlystne hund Futti på eventyr i en gummibåd med sine hundevenner. Historien er skrevet på vers.