Bøger / faglitteratur / hækleopskrifter

200 hæklemønstre : en praktisk guide med hækleprøver, diagrammer og trin for trin-fotos


Beskrivelse


200 hæklemønstre lige fra fastmasker og stangmasker til picotmuslinger, popcorn, zig zag og reliefhækling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2014

af

af

Laura Michelsen

d. 15. aug. 2014

Bogen henvender sig både til den erfarne hækler, der søger nye udfordringer og til nybegynderen.

Her er hæklegrundbogen, vi har savnet. 200 hæklemønstre lige fra fastmasker og stangmasker til picotmuslinger, popcorn, zig zag og reliefhækling. Alle mønstre trin-for-trin forklaret og illustreret med tydelige fotos af mønstret og de forskellige trin i mønstret. Forfatteren håndarbejdsguruen Sarah Hazell har en særlig farvesans, og mønstrene er alle i smukke farver, der nuancemæssigt glider over i hinanden fra side til side, hvilket virker meget visuelt appetitvækkende. Bogens første 30 sider er viet en grundig introduktion til hækling med omtale af udstyr, materialer og teknikker. Der er en vejledning i, hvordan et opslag på et mønster skal læses med forklaring af bl.a. forskellige tegn og farvekoder. Her findes også et skema over størrelse af hæklenåle inden for forskellige typer og standarder. Bogen er oversat af det nærmeste Danmark kommer på en hækleguru, Sidsel Sangild, der selv har udgivet flere bøger om hækling.

Politikens hæklebog fra 2006 er en anden udmærket grundbog i hækling, der i modsætning til denne også medtager opskrifter på huer, sjaler o.l., men til gengæld ikke har så mange mønstre med som denne.

En meget lækker grundbog i hækling. Meget instruktiv og inspirerende med forfatterens gode farvesans. Vi svømmer i strikkebøger, så hæklebøger er mere end velkomne og bestemt også eftertragtede.