Norsk roman for kunstinteresserede unge fra 14 år og såmænd også voksne, som her får serveret kunsthistorien på en helt ny måde. Bogens forside er glødende smuk.
Kunsthistorie og kærlighed i en og samme bog. Frida er en 17-årig pige, som, da hun får en alvorlig øjensygdom, stikker af på interrail ned gennem Europa. Det gør hun for at se smukke ting, inden det er for sent, men også for at lægge lidt afstand til forældrenes skilsmisse. I Firenze møder hun den lidt ældre og meget kunstinteresserede Jakob, som skal skrive en artikel om berømte mestres korsfæstelsesmotiver. Ham forelsker hun sig straks i, og mens han, som har en kæreste, fortæller om perioder, motiver og malere på det ene museum efter det andet, forsøger hun at gøre ham interesseret på alle mulige måder, og det ser ud til at lykkes til sidst. Bogen er stor og grundig i sin fremstilling, men ikke svær at læse, selv om den nok kræver en vis kunstinteresse på forhånd. De omtalte billeder er gengivet i farver.
Jeg tænkte naturligvis straks lidt på Gaarders Sofies verden 96:46 i sin måde at servere eksakt viden på i skønlitterær form.
En helt ny og også original måde at formidle kunsthistorie på, og jeg blev faktisk ret optaget af gennemgangen af korsfæstelsesbillederne gennem tiderne. Kærlighedsdelen er lidt mere i den ulykkelige ende, fordi Frida er ret alene om interessen det meste af bogen, og på den måde bliver den et ret uforløst forhold mellem en meget varm pige og en meget nørdet ung mand.