Med endnu en finurlig og nytænkende roman er der godt nyt til alle Svend Åge Madsen fans. En flok flygtede kz-fanger med hukommelsestab forsøger at bygge en ny verden op.
Ud af tågen træder en flok flygtende kz-fanger, der frarøvet deres hukommelse og med et ringe sprog, starter på hel bar bund i bestræbelserne på at være mennesker. Bogen er delt op i 24 såkaldte slæter. Hver slæt beskriver flokkens liv set gennem forskellige synsvinkler og personer. Dog undtaget 11 slæt, som er et tilbageblik på livet i kz-lejren. Minder som trænger sig på hos flere af personerne. Sideløbende må flokken forholde sig til konflikter, dilemmaer, nye opfindelser, kærlighed samt diskutere, hvad man kan og skal huske og mindes. Som der står "Må vi lære at mindes".
På mange måder er det en dyb original og stor tænkt fortælling. Men forfatteren stiller også store udfordringer til læseren. Med de mange personer og labyrintiske handlingsforløb på tværs af tid og sted, skal man holde tungen mere end lige i munden for, at få det fulde udbytte af bogen under en første gennemlæsning. Hans faste læsere vil ikke blive skuffet, mens de ikke dedikerede fans vil finde bogen vanskelig.
At sammenligne Svend Åge Madsen med andre kan være svært. Han er helt sin egen og "En anden verden" ligger fint i forlængelse af resten af forfatterskabet, som fx Tugt og utugt i mellemtiden.