Med ovenstående titel går O.J. uden for Brecht/Olsen-romanernes sfære. Det er ikke noget nyt, men til gengæld er det heller ikke særlig godt. Den mord-rige historie, hvis løselige sammenhængen krimilæser med normalrutine lynhurtigt gætter, har ikke persongalleri-mæssig kompensation for de to populære politifolk. Helten her, Adam Larck, er en øretæveindbydende fløs, hvis personligedille er Drambuie-drikning og Mustang-sports-vognen, samt damer, og Larcks tagen-monopol-på-sagen (men omtrentlig udkobling af politiet) pynter ikke på sandsynligheden, der yderligere forringes afet væv af forklædninger og identitetsskift. I al sin karikerthed er den kvindelige centrum-figur et morsomt fænomen, men hvis O.J.s kvindesyn spejler sig i den form for opmærksomhed, han viserkønnets fysiske detaljer, specielt brysterne, så står han til korsfæstning foran Grevinde Danner-stiftelsen. Bogens niveau, spændingsmæssigt, personskil-drings-mæssigt og plot-mæssigt, stiller denunder det meste af O.J.sproduktion i henseende til biblioteks-relevans, og i strenge tider. . . Men den er smukt, letlæseligt trykt.