Afrikas virkelige historie

Ola Juléns efterladte manuskript med mørke digte om ensomhed, isolation, længsel og ulykkelig kærlighed. For læsere af nordisk lyrik.

Den svenske poet Ola Julén (1970-2013) debuterede med digtsamlingen "Orissa", som i korte udsagn udtrykker fortvivlelse, længsel og savn. Nu udkommer hans efterladte manuskript, som var planlagt til at udkomme i 2004. Samlingen består som i "Orissa" af ultrakorte udsagn, centreret om en ulykkelig kærlighedshistorie med pigen Jacqueline: "Du er alvorlig sektoriseret/ og jeg kan ikke holde op med at elske dig/ Jacqueline." I andre digte udtrykker jeg'et sin vrede og isolation: "Jeg tror aldrig jeg har været/ så besat af nogen anden pige/ som jeg var af dig, Jacqueline/ men du har udnyttet mig." "Jeg sover nu alene/ inde i et lukket system." Halvdelen af siderne er blanke. I efterordet fortæller Daniela Floman og Marie Lundquist om, hvornår digtene blev skrevet, hvorfor de ikke blev udgivet i 2004, og hvordan manuskriptet siden blev fundet og samlet.

Mesterlig samling med korte udsagn, der besidder en enorm kraftfuldhed. Der er noget både følsomt og grusomt over Juléns ordknappe stil, som gør enormt indtryk.

I forordet står der, at Gunnar Ekelöf, Lars Norén, Stig Larsson og Michael Strunge var afgørende for Julén. Julén har selv inspireret mange danske forfattere, bl.a. Christel Wiinblad og Pejk Malinovski. Også Lars Bukdahl har beskæftiget sig med ham, idet hans KorshøjenOrissa er en genskrivning af OrissaI forordet står der, at Gunnar Ekelöf, Lars Norén, Stig Larsson og Michael Strunge var afgørende for Julén. Julén har selv inspireret mange danske forfattere, bl.a. Christel Wiinblad og Pejk Malinovski. Også Lars Bukdahl har beskæftiget sig med ham, idet hans Korshøjen er en genskrivning af .

Læs hele vurderingen