Afrique victime

"Mdou Moctar og hans kvartet er tilbage i fremragende form, selvom der er lidt mere pusterum end tidligere. Det gør ikke noget. Det er nemlig fortsat de udmattende guitarstykker, der bærer værket, og guitarister fås ikke meget bedre i 2021 end Moctar ... Pladen - finder man ud af efter et par lyt - er om noget lidt mindre psykedelisk anlagt end forgængeren, og det giver et øget fokus på Moctars vokal. Ikke noget ondt om hans stemme, tværtimod, men det er unægteligt Moctars vanvittigt ekvilibristiske omgang med sin guitar, der er hovedfokus ... men det lyder alt sammen voldsomt godt ... For det er den overdådige spilleglæde, der for alvor gør Afrique Victime til en storslået plade og et af de tidligere bud på årets hidtil bedste i rockkategorien".

Læs anmeldelse

"Mdou Moctar og hans kvartet er tilbage i fremragende form, selvom der er lidt mere pusterum end tidligere. Det gør ikke noget. Det er nemlig fortsat de udmattende guitarstykker, der bærer værket, og guitarister fås ikke meget bedre i 2021 end Moctar ... Pladen - finder man ud af efter et par lyt - er om noget lidt mindre psykedelisk anlagt end forgængeren, og det giver et øget fokus på Moctars vokal. Ikke noget ondt om hans stemme, tværtimod, men det er unægteligt Moctars vanvittigt ekvilibristiske omgang med sin guitar, der er hovedfokus ... men det lyder alt sammen voldsomt godt ... For det er den overdådige spilleglæde, der for alvor gør Afrique Victime til en storslået plade og et af de tidligere bud på årets hidtil bedste i rockkategorien".

Læs anmeldelse

"Hvordan mon det lyder, hvis man er vokset op med lige dele traditionel tuareg-musik og guitar-lir fra Eddie Van Halen? Svaret får man hos Mdou Moctar. En rød-og hvidglødende guitarist, som (...) på sit nye og sjette album, 'Afrique Victime', spiller så flintrende en guitar, at man sine steder næsten tror, man hører syner ... Lad os lige glemme Van Halen et øjeblik, og så fylder den amerikanske rock altså heller ikke mere i Mdou Moctars musik. Den kan groft sagt placeres et sted midt mellem Tinariwens ørkenrock og Mali-blues ... Mdou Moctar er tuareg fra Niger, men hans musik emmer af Mali (...) går man sådan lige og savner at blive blæst igennem af en heftig rockguitar, leverer Mdou Moctar på 'Afrique Victime' noget nær den perfekte sandstorm".

Læs anmeldelse

"Hvordan mon det lyder, hvis man er vokset op med lige dele traditionel tuareg-musik og guitar-lir fra Eddie Van Halen? Svaret får man hos Mdou Moctar. En rød-og hvidglødende guitarist, som (...) på sit nye og sjette album, 'Afrique Victime', spiller så flintrende en guitar, at man sine steder næsten tror, man hører syner ... Lad os lige glemme Van Halen et øjeblik, og så fylder den amerikanske rock altså heller ikke mere i Mdou Moctars musik. Den kan groft sagt placeres et sted midt mellem Tinariwens ørkenrock og Mali-blues ... Mdou Moctar er tuareg fra Niger, men hans musik emmer af Mali (...) går man sådan lige og savner at blive blæst igennem af en heftig rockguitar, leverer Mdou Moctar på 'Afrique Victime' noget nær den perfekte sandstorm".

Læs anmeldelse

"Mesmerising meld of Tuareg folk tradition and modern rock: An exhilarating band set that mixes electric and acoustic instrumentation, it's at once fiercely modern and as ancient as the Niger river. As with previous albums, it's roots are in the country's takamba style, which is played on the tahardent (three'stringed lute) and calabash, and is popular at weddings. But on Afrique Victime, '70s psych and '80s rock are defining elements, with wild solos a foil for hypnotic contemplation. it leans on the seemingly intuitive interplay between Moctar's lead shredding - of a gutsy yet fluid kind that recalls Van Halen, Prince and fellow lefty Hendrix - and the vital pulses of his long-serving rhythm guitarist Ahmoudou Madassane".

"Mesmerising meld of Tuareg folk tradition and modern rock: An exhilarating band set that mixes electric and acoustic instrumentation, it's at once fiercely modern and as ancient as the Niger river. As with previous albums, it's roots are in the country's takamba style, which is played on the tahardent (three'stringed lute) and calabash, and is popular at weddings. But on Afrique Victime, '70s psych and '80s rock are defining elements, with wild solos a foil for hypnotic contemplation. it leans on the seemingly intuitive interplay between Moctar's lead shredding - of a gutsy yet fluid kind that recalls Van Halen, Prince and fellow lefty Hendrix - and the vital pulses of his long-serving rhythm guitarist Ahmoudou Madassane".