Da den insisterende og besværlige kvinde Agathe trænger sig på hos en livstræt psykiater, tvinges han til at se sine egne dæmoner i øjnene. Bogen vækker til eftertanke og vil være god til romanlæsere i alle aldre.
I efterkrigstidens Paris tæller jeg-personen, en ældre psykiater, ned til sin pensionering. Han har ingen empati med sine patienter, alt er rutine, og livet er langsomt ved at lukke sig om ham. Da hans sekretær gennem 30 år melder sig syg, kommer patienten Agathe til at fylde mere og mere i hans liv, og han må gøre op med sig selv, hvad det er for et liv, han vil leve. Det er forfatterens romandebut. Hun har tidligere udgivet to digtsamlinger og er uddannet psykolog.
Det er en stram komponeret roman, hvor emnet med "livstræt ensom ældre mand søger mening med livet" står klart på alle siderne. Patienten Agathe bliver et spejl på hovedpersonens egen mislykkede tilværelse, men måske det alligevel ikke er for sent at engagere sig i livet. Bogen er overskuelig og hurtig at læse. Men på trods af dens enkelhed vil dens universelle tematik appellere til mange læsere.
Tematikken er den samme som i Resten af dagen. Hvad er meningen med livet, hvad betyder de valg vi træffer, og kan man nå at få et meningsfuldt liv i en sen alder.