Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Agnes og drømmenes nøgle


Beskrivelse


Agnes er lige flyttet til en lille by. Ved et tilfælde opdager hun en gammel kirkegård med en gravsten, hvor hendes navn og fødselsdag står på. Er det den samme, som kalder på hende i hendes drømme?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 15. juni 2020

Agnes er lige flyttet til en lille by. Ved et tilfælde opdager hun en gammel kirkegård med en gravsten, hvor hendes navn og fødselsdag står på. Er det den samme, som kalder på hende i hendes drømme? Spændende spøgelseshistorie for både piger og drenge mellem 10 og 12 år. Højtlæsning fra 8 år.

Agnes' forældre er blevet skilt. Hendes far er flyttet til Ungarn sammen med sin nye kæreste, og nu må Agnes' mor flytte fra Helsinki til den lille by Harmala, hvor det er billigere at bo. Mens hendes mor starter nyt arbejde, har Agnes sommerferie fra skolen. Hun hjælper naboen med at lufte hund. På deres gåture kommer de vidt omkring i den lille by, hvor Agnes møder den jævnaldrende dreng, Julle. Sammen forsøger de at opklare mysteriet med navnet på gravstenen. Mystikken breder sig bare endnu mere, da de også finder et gammelt, forladt hus, som Agnes har set i sine drømme. Hvordan kan hun ellers vide præcis, hvad der er gemt i det gamle træ?.

Åndeløst spændende spøgelseshistorie med en hjertevarm hverdagsfortælling som ramme. Den finske forfatter er ikke tidligere udkommet på dansk, men her er historiefortælling i høj klasse. De sort/hvide illustrationer inde i bogen giver en god stemning, mens forsiden desværre slet ikke signalerer spøgelser og mystik.

Læs også Dorthe Roholtes serie, der starter med Mærkelige Mynthe.