Agorafobi : digte

Digtsamling med præcist mejslede digte rige på sansninger og dunkle naturbilleder om bl.a angst. For trænede lyriklæsere.

Samling med digte med en rigt varieret vers- og strofelængde. Bogen er inddelt i fire dele, hvoraf de to har overskrifterne "Agorafobi" og "Rubicon". Lider man af agorafobi, er man angst for at befinde sig på steder, hvor der er mange mennesker, hvilket bl.a. udtrykkes således: "Støj og stilhed/ Træernes rungende/ Tavshed/ Kogler pludrer/ Gør sig ikke til/ Forbliver på/ Rygsiden af/ Støjen fra/ Det afsluttede". I en anden del, som ikke bærer nogen overskrift, lyder det: "Øjnene/ Sitrende/ Vendt/ Mod sakens klip// Træder frem under/ hvidt lys, indfanges/ Hæfter sig ved en fatning/ I loftet// Porcelæn/ Rammer// Driver/ Stilheden/ Mod fraværet. I sidste del "Rubicon" kan man læse en række digte skrevet som en hilsen/ hyldest til andre digtere, fx Peter Laugesen, som får fx disse linjer med på vejen: "Lyden af hveps/ En/ Dans/ Et/ Fokus/ Nærtagende, målet?/ / Er det form?". Dette er den fynske digter Jørgen Wassilefskys 9. digtsamling.

Svært tilgængelige, men gode, digte, som er rige på sansning og fulde af dunkle og mystiske naturbilleder. De har noget drømmeagtigt over sig, som en strøm af ord, der synes at mime bevidsthedens hastige måde at fungere på.

Wassilefsky er en ener, men et lignende mystisk og dunkelt univers, kan man fx finde i Johannes Bobrowskis Sarmatisk tid.

Læs hele vurderingen