Med deres lange, rytmiske forløb og præg af mundtlighed og talesprog vil T.S. Høegs digte appellere til mange yngre læsere hvis indgang til lyrikken har været oplæsning og musikalsk performance.
Der er tilbageblik og status i et af samlingens indledende digte, "50 år", hvis anledning er, at forfatteren har rundet et skarpt hjørne. Lige så vigtig er dog tilstande af spjæt, snurren og svæven, ikke blot i kroppen, men også i sproget: "at synge: kroppen elektrisk." Sproglig energi og rytmisk beat er der meget af i digtene, der hylder kærligheden, lysten og musikken, men ikke mindst hudflettes samtiden i en række samfundskritiske og politiske tekster. Det kan være i form af dystre, mareridtsagtige visioner, eller som i afsnittet "Status" et bidende, ironisk opgør med middelmådigheden i "danerlandet", hvor følelser og konflikter fejes ind under "mainstreammåtten" og dækker over en sult "der ikke kun har noget med mad at gøre". Flere af teksterne, eller dele af dem, er indgået i de skiftende musikalske sammenhænge, TSH optræder i.
TSH debuterede i 1981 og har i sin generation en del til fælles med F.P. Jac, men det er lidt ældre forfattere som Dan Turell og Peter Laugesen, der er flest litterære berøringspunkter med.
Med deres rod i musikken og mundtligheden har digtene et legende og musikalsk forhold til sproget. De bliver dog aldrig pjankede eller nok i sig selv, men har et ønske om at flytte grænser og rokke ved eksisterende magtforhold. Det lykkes i mange tilfælde.