Monica Ali, født i Bangladesh, opvokset og bosat i England, debuterede i 2004 med et brag af en debutroman, Brick Lane, om bl.a. kulturforskelle i London. Hendes nye roman foregår i en uanselig landsby i en fattig region i Portugal. Hvert af de ni kapitler har en ny hovedperson, som er løst forbundet med de øvrige, og hovedpersonerne er en blanding af portugisere og af marginaliserede englændere bosat i Portugal. Det er triste mennesker, der beskrives, med udsigtsløs fremtid, fremmedgjorte og fattige på andet end blot penge. Bl.a. kan nævnes: En falleret engelsk forfatter med skriveblokering. En drikfældig engelsk hippie med en uligevægtig kone, en ensom søn og en promiskuøs datter. Et forlovet engelsk par på ferie, som har lovet hinanden ikke at tale om det forestående bryllup. En fabriksejers kone, som er ved at kede sig ihjel. En overvægtig og desillusioneret bartender. En ung smuk pige, der drømmer om at komme til England som au pair. En meget gammel mand, hvis bedste ven netop har hængt sig. Bogen er velskrevet og der er gode anslag i personskildringerne, men det er uhyre svært at interessere sig for bogens personer i ret lang tid ad gangen. De forbliver uvedkommende og for de flestes vedkommende også usympatiske, og når der ikke er meget fremdrift i handlingen, er Alentejo blå ikke en bog, der gør stort indtryk på sin læser.