Ali vil gerne have en kat, men hans mor og far siger nej. Ali er sur og går en tur. Han ser en mand med en sæk. Hvad mon der er i sækken? Læs bogen og find ud af det. Kan læses, hvis man er 6-8 år.
To nye letlæste bøger i serien "Lyn". Disse bøger er markeret med tre lyn og dermed de sværeste i serien. I "Ali ser en mystisk sæk" hører vi om Ali, som ikke må få en kat for sine forældre, og Ali bliver sur. Han går en tur og ser en mand, som smider en grå sæk i vandet. Ali hopper i vandet for at få fat i sækken og se, hvad der er i den. I "Vitus får tæv" hører vi om Vitus, som er træt af, at han altid får tæv af Brian. Vitus og hans far starter til judo, så Vitus kan klare Brian, men da de møder op til træning, ser de, at Brian og hans far også går til judo. Der er illustrationer i farver på alle sider, og der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside.
To rigtig fine historier formidlet med både spænding og humor. Bøgerne egner sig godt til at tale om med en voksen, da de begge er lidt barske og strejfer henholdsvis mobning og dyremishandling. De fine illustrationer hjælper med til at forstå teksten.
En anden letlæst bog om mobning er fx Tao får hævnNoa og Lili. Den er i serien "Læseklub. Blå - let". Hvis man gerne vil læse en anden bog om familie og kæledyr, kan man fx læse Noa og Lili, som er i serien "Læsestrategen"En anden letlæst bog om mobning er fx Tao får hævn. Den er i serien "Læseklub. Blå - let". Hvis man gerne vil læse en anden bog om familie og kæledyr, kan man fx læse , som er i serien "Læsestrategen".