Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alt om Irma : eventyr og hemmeligheder fra en ægte W.I.T.C.H.


Beskrivelse


Fantasy. Irma fra W.I.T.C.H. fortæller om sin dagligdag i Heatherfield, om problemer i skolen og med kærligheden og om mødet med hendes idol Karmilla.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2006

af

af

Elin Søborg

d. 21. apr. 2006

Dette er de 2 første bind i en ny serie W.I.T.C.H.-historier om de 5 piger Will, Irma, Taranee, Cornelia og Hay Lin der bortset fra at være forholdsvis almindelig amerikanske skolepiger er Vogtere af Kandrakar og universets frelsere. I disse 2 bind fortæller henholdsvis Will og Irma historier fra deres dagligliv i skolen og hjemme, med veninder og forelskelser. De korte fortællinger er delt op i 3 grupper: Dengang jeg -, W.I.T.C.H. eventyrene og Hemmeligheder og betroelser, men jeg kan ikke helt få øje på forskellen mellem historierne i de forskellige afsnit. Bøgerne er på alle opslag og i et "billedgalleri" bagest illustreret med tegnede "snapshots", der udbygger og kommenterer handling og temaer. Selve eventyrene findes på dansk i flere læse-niveauer fra tegneserier til rimeligt letlæste romaner, disse er lige en tak lettere at læse end romanerne, og de har noget mere relevans til figurerne i serien end bøgerne med titelbegyndelsen "100 magiske metoder til at", selvom der heller ikke her er noget eventyr men udelukkende dagligdag. De er ikke så velskrevne som romanerne, virker lidt som merchandising-produkter, men vil uden tvivl blive efterspurgt af seriens mange fans i 9-13-års alderen, og de vil ikke blive skuffede.



Informationer og udgaver