Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Alverdens hekse og troldmænd


Beskrivelse


Eventyr om hekse og troldmænd. Læs magiske og mystiske historier om troldmænd og hekse fra fx Korea, Brasilien og Tanzania.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2005

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 18. nov. 2005

Troldmænd er meget andet end Harry Potter, og hekse er ikke bare gamle koner med store næser. Sangeren og forfatteren Karen Mukupa har været på rejse ude i den store verden og der samlet en række spændende eventyr, både kendte og ukendte, om hekse og troldmænd fra mange forskellige lande og verdensdele. Mukupa har genfortalt de fleste af de otte eventyr, som bogen har med. Der er eventyr fra det kendte "Snedronningen" til det mere ukendte "Curupira". Sproget er godt og nutidigt, samtidig med at den ægte eventyrstemning i historierne er bevaret. Alle historierne er illustreret af Lars Gabel, som med douche farver og en lidt anderledes streg, giver historierne ekstra liv. Gabel og Mukupa udgav i 2004 bogen Prinsessehistorier fra hele verden. Her er en bog, som tager læseren og lytteren med ud på eventyr, i en verden fuld af magi og fantasi. Med bogen følger to cd'er, hvor Mukupa har læst hele bogen højt. Oplæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10-11 år. Der er efterhånden udkommet mange antologier med forskellige eventyr, men denne passer fint ind i samlingen.