Amalie-bøgerne har en indviklet udgivelseshistorie siden det første bind udkom på dansk i 1962. Denne nye udgave adskiller sig først og fremmest fra de foregående ved formatet. Den er nu ilommeformat. Det er opnået ved nedfotografering af billederne, men med teksten i samme størrelse som i Carlsen-udgaven, der har større sats end Gyldendal-udgaven. Billederne er lidt beskårne isiderne, men ikke så meget at det forringer dem af betydning. I forhold til den fler-farvede udgave med de noget pågående farver er farverne her reduceret og bleget, men det klæder den egentlig,for derved understreges billedernes karakter aftegninger. Og det er jo stadig i såvel ord som billeder usædvanligt fine, små historier om det meget menneskelige grævlingebarns snusfornuftigeovervejelser og fantasifulde reaktioner på små hverdagsgenvordigheder, som de børn omkring skolestarten, der får dem læst op, helt vil kunne leve sig ind i. Og oplæseren kan såmænd også stadig lærenoget om lydhørhed overforbarnet og om retledning fremfor anvisning og irettesættelse. Nok er bøgerne næsten 30 år gamle, og familiemønstret har ændret sig meget i det tidsrum, men den humor oglune i forholdet mellem barn og voksen, som bøgerne udstråler, er forhåbentlig tidløs.