Bøger / skønlitteratur til børn

Lille


Beskrivelse


Billedbog. Lille er lillesøster, og hun står altid i skyggen af Stor, hendes storesøster. I vrede slipper hun storesøsterens papegøje løs, men det er også hende, der tør kravle op i toppen af træet for at hente den ned.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Walther Knudsen

2006

Billedbog. En historie, som alle vi nummer toere kan identificere os med. Lille er lillesøster og står tilbage for Stor, altså storesøster, på alle måder. Det hævner Lille ved at slippe Stors papegøje løs, til gengæld er det også hende, der klatrer op i træet for at hente papegøjen ned. Det bringer balance i forholdet, og nu optræder de to søstre for første gang i bogen på samme side. I begyndelsen af bogen optræder Stor kun som en skygge, så man kan virkelig tale om, at Lille står i skyggen af sin søster. En stilfærdig og køn billedbog, som er et glimrende oplæg til snak om søskendejalousi og hvad dertil hører. Det er den amerikansk-engelsk-canadiske illustrators første billedbog på dansk. Historien er henlagt til et landligt, man kan næsten sige svensk miljø med lyse birkeskove og saftigt græs. Fra ca. 4 år.



Informationer og udgaver